Udtalelser
Jeg har nu været i forløb hos Anne i fire måneder og har aldrig haft det bedre end jeg har nu. Jeg henvendte mig til Anne, fordi jeg synes at jeg i en ret tidlig alder (35 år) allerede var voldsom påvirket af min hormonbalance og herunder også af min autoimmune sygdom lavt stofskifte. Efter mit forløb hos Anne har jeg fået mit liv tilbage og jeg føler igen at jeg er en aktiv del af mit eget liv fremfor tilskuer med ingen energi, bekymringer, humørsvingninger, uro og mange andre fysiske gener. Under mit forløb er jeg er sluppet af med næsten 100 % af alle mine gener som jeg kom til Anne med. Nogle af de mange ting der har ændret sig for mig under forløbet er følgende:
-
Jeg har fået større overskud og mine bekymringer og uro er forsvundet.
-
Har brug for meget mindre søvn og kan yde mere
-
Mine humørsvingninger, tristhed og dybe dyk er blevet mere neutraliseret
-
Min kroniske bihulebetændelse er forsvundet
-
Mine generede og tørre øjne bemærker jeg intet til
-
Jeg tænker mere klart og kan nu koncentrere mig bedre, huske og holde fokus
-
Mine urenheder i ansigtet er forsvundet
-
Min migræne jeg altid havde en uge inden menstruation er forsvundet
-
Mine gener under menstruation er aftaget.
Jeg anbefaler alle kvinder (uanset alder) til at tage en test og et forløb hos Anne, hvis de oplever udfordringer i deres hormonbalance. Jeg er glad for at jeg allerede nu i en tidlig alder har taget mig selv alvorligt og gjort noget for et bedre liv til gavn for mig selv og min familie.
- Betina
I 2021 stødte jeg på NHT (Naturlig Hormon Terapi) efter 5 års helvede med overgangsalder og heraf en række problemer. Især mine hedeture var slemme og holdt mig for det meste vågen det halve af natten. Min praktiserende læge udskrev hormonmedicin til mig, men det tog kun generne kort. I stedet satte en række bivirkninger ind - jeg fik fx 1-2 kg væske i kroppen, hævede og ømme led og ikke mindst gik det ud over mit humør, som røg helt ned i kælderen.
Fra 2016-2021 prøvede jeg "alt". Fra diæt til homøopati og akupunktur. Desværre forgæves. Til sidst var jeg så bombet af mangel på søvn (3-5 timer er desværre ikke nok!) at jeg måtte skifte job til noget mindre krævende.
Ved en googling på overgangsalder (endnu en) poppede NHT pludselig op, og det lød så interessant, at jeg kontaktede Anne, som stod på listen over vejledere. Her blev jeg mødt med både forståelse og konstruktive råd. Jeg fik taget en test, som afslørede for lavt niveau af progesteron, og vi fik en snak om min søvn. Anne anbefalede herefter progesteron samt en række kosttilskud, som skulle afbalancere min krop.
Her, godt et halvt år senere, ser meget anderledes ud. At skrive, at jeg har fået mig gamle liv og energi tilbage, vil være en overdrivelse. Men jeg mærker helt klart forbedringer. Hedeturene er blevet markant færre og mildere, og min søvn er blevet væsentlig forbedret. Min gamle hormonmedicin er for længst droppet, og jeg har ikke længere ondt i hele kroppen og "vat i hovedet". Ikke mindst føler jeg, at jeg har fået mit socialliv tilbage. Det har der ikke været overskud til i årevis.
Jeg er stadig i proces. Min krop har skullet vænne sig til progesteronen, men Anne har været en god støtte i forhold til, hvad jeg kunne forvente samt omkring de spørgsmål, som er poppet op undervejs. Hun får de bedste anbefalinger med fra mig - det er ubetinget de bedste penge, jeg har brugt på mig selv i årevis.
- Susanne, 58 år
Det forløb jeg gennemgår hos Anne har ændret min livskvalitet efter alvorlig stress og overgangsalder. Intet mindre. Der er et klart før og efter.
FØR: Træthed, udmattelse, søvnløse nætter, ingen energi, ondt i maven. Mit mentale fokus blev naturligvis stærkt nedsat og det var en opgave at stå op om morgenen, at løse arbejdsopgaver, at være social og at handle ind. Tørre slimhinder var det mindste problem i den kontekst.
Jeg levede med det i flere år, for ingen andre kure og tiltag virkede - overhovedet. Så hørte jeg om Annes naturlige hormonterapi.
EFTER: Betydeligt bedre søvn, stort set smertefri i maven, mere energi og stærkt fokus. Jeg kan være fuldt til stede mentalt både dag og aften, jeg har overskud til at løse opgaver, og energi til at sætte kreative projekter igang. Jeg er mere glad og ja, livskvaliteten er vendt tilbage på flere planer.
Tak Anne for din erfarne og kompetente behandling af mine mange forskelligartede udfordringer
- Krestine
I 2017 blev jeg meget syg med Subakut Thyroidit, betændelse i skjoldbruskkirtlen. Jeg var indlagt og fik efterfølgende bl.a. lavt stofskifte. I årene efter var jeg fortsat syg trods bedring. Jeg havde det dog rigtig skidt med mange migræneanfald, træthed, søvnbesvær, ondt i kroppen, stress, lavt immunforsvar og skæve blodprøvetal. Jeg blev fulgt af læger på endokrinologisk ambulatorium på BBH, men de kunne ikke rigtig finde årsagen til at jeg fortsat havde det så dårligt. Jeg kom efter min indlæggelse på medicinen Euthyrox for lavt stofskifte. Det var jeg på i flere år. Jeg fik at vide det mulighed skulle være for livstid. I en periode forsøgte man at give mig T3, da jeg muligvis havde problemer med at omdanne fra T4 til T3.
Som årene gik og jeg ikke fik det bedre fik jeg lyst til at tage sagen i egen hånd og jeg kontaktede derfor Anne, da jeg havde læst og hørt at en biopat arbejder med det hele menneske og har en anden tilgang end den traditionelle lægevidenskab i Danmark. Jeg har gået hos Anne i en periode på ca. 2 år og i dag tager jeg ikke længere medicin for lavt stofskifte. Mine blodprøvetal er igen helt normale og jeg er bedre på alle områder. Jeg tager fortsat alle de gode vitaminer og tilskud, som Anne har anbefalet. Lidt er ændret undervejs under kyndig vejledning af Anne. Jeg er dybt taknemmelig for den hjælp jeg har fået af hende. Jeg havde aldrig selv fundet ud af alt dette i junglen af alternative produkter. Både i helsekostbutikker og Matas har jeg ikke oplevet af personalet har været kompetente til at rådgive. Anne, er også god til at give flere muligheder, så jeg fx. kan finde produkter på nettet eller i min lokale helsekost. Anne er et meget tillidsvækkende og roligt menneske. Det mærkede jeg allerede ved mit første besøg i hendes dejlige rolige hus udenfor Roskilde. Jeg har 50 minutters kørsel til hende i bil, men det har jeg gerne kørt for at gå hos hende. Hun er yderst kompetent, troværdig og nærværende. Hun har et meget behageligt væsen, som gør at man meget hurtigt føler sig tryg i hendes hænder. Det har været helt afgørende for mig, som var meget stresset og syg, da jeg kom første gang. Sidenhen har jeg hos Anne valgt at få lavet en hormontest, da jeg havde mistanke om begyndende overgangsalder. Jeg er 45. Jeg havde været hos egen læge med mine tanker, men blodprøve viste ikke tegn på overgangsalder. Min læge sagde at jeg alligevel godt kunne mærke til det og hun slog det hen som helt naturligt og sagde at alle kvinder jo skulle igennem det. Jeg kunne ikke rigtig acceptere at jeg ikke kunne få afklaring/hjælp - derfor kom Anne ind i billedet igen. Og Bingo. Testen hos Anne viste en masse, bl.a. meget lavt progesterontal. Igen var Anne helt ekseptionel og hjalp mig med at komme i behandling med bl.a. creme fra Frankrig. Endnu en gang har Anne hjulpet mig, som den traditionelle lægevidenskab ikke har kunnet. Vi har gennem forløbet også haft en masse dybe og gode samtaler om behandling i Danmark kontra andre lande og meget andet interessant.
Jeg vil derfor gerne give Anne min aller bedste og varme anbefaling. Jeg er sikker på at andre, som har kæmpet forgæves med sygdomme vil kunne få glæde af at gå hos Anne, som ser på dig, som en helhed, både fysisk og mentalt. Måske er det lige netop det og tiden/fordybelsen, som gør at jeg og andre kan blive raske og få det så meget bedre af et forløb hos en biopat, som Anne.
- Ditte, skolelærer, 46 år.
Jeg har brugt Anne som biomediciner flere gange hvor et fysisk problem har hobet sig op i min krop. Det eksempel jeg husker mest tydeligt var en gang, hvor min fordøjelse efter en periode med meget følelsesmæssig og økonomisk tumult, pludselig overreagerede på flere forskellige fødevarer, hvilket førte til store mavesmerter, tendens til refluks, træthed og generelt ubehag.
Efter at Anne have lyttet opmærksomt og ved at spørge dybere ind over telefonen, udførte Anne en grundig biomedicinsk test som Anne sendte mig en udførlig oversigt over pr. mail. Her kunne jeg selv få indblik i hvilke organer m.m. der var på overarbejde, hvilket gjorde det muligt for mig at forstå min krop bedre. Testen resulterede for mit vedkommende i et større arsenal af kosttilskud og homøopatiske produkter, samt en liste over fødevarer, som jeg gjorde klogt i at holde mig fra i en længere periode, hvis jeg ville se resultater. Det gav bonus! Langsomt, langsomt vendte jeg tilbage til min normaltilstand og kunne lige så forsigtigt genindsluse de bandlyste fødevarer.
Anne var meget grundig, ordentlig og opmærksom på ikke at overskride mine grænser, da vi afdækkede problemet. Hun havde ydermere en rolig, fattet facon og en naturlig autoritet. Der er ikke ”så meget pis” med Anne. Hende vil jeg gerne bruge igen og var jeg lidt mere disciplineret ville jeg få lavet et halv eller helårligt ”tjek” hos hende. Hende kan jeg anbefale!
- Diana, 46
Jeg kontaktede Anne for at få hjælp til alle de gener jeg har oplevet ved, dels at have været under kronisk stress påvirkning i mange år, og dels at være gået meget tidligt i overgangsalderen omkring de 40 år. Jeg fik lavet en gennemgribende test af mine hormonniveauer, med undergrupperinger af hormoner, som min læge ikke foretager. Som Anne allerede ved den indledende samtale havde mistanke om, var bl.a. mit kortisol niveau alt for højt. Alle de symptomer som jeg havde, gav mening i forhold til tallene og i forhold til den analyse, som Anne havde lavet af min levevis og påvirkninger gennem tid.
Jeg har hele vejen fra starten af følt, at Anne havde fuldstændig forståelse for den problematik jeg stod i. Hendes forklaringer har så solid bund og er så fyldestgørende, at man ikke er i tvivl om, at hun dels har en megen bred faglig viden og erfaring og dels er meget passioneret omkring sit arbejde. Hun er ærlig og meget troværdig. Jeg føler mig tryg i at dele mine oplevelser med hende, også når jeg er træls over, at noget ikke går som jeg kunne ønske. Hun tager ansvar i sit samarbejde og er meget generøs i sine tilbagemeldinger og den tid hun bruger på at vejlede.
Jeg kan varmt anbefale Anne som din NHT vejleder og behandler.
- Louise
I forbindelse med de første symptomer på min egen overgangsalder har jeg, initieret af min hustru, været nysgerrig på, hvordan jeg kunne tackle denne uden konventionel medicin. Det var symptomer som træthed, hedeture, vægttab og manglende sexlyst. Samtidig døde min far i en forholdsvis ung alder af prostatakræft, hvilket jeg har haft stor opmærksomhed på i forhold til at forebygge gennem min livsstil.
At møde Anne gjorde en kæmpe forskel i forhold til at få et langt mere helhedsorienteret og mere sammenhængende billede af, hvordan jeg med enkle greb kunne tage bedre hånd om min krop og helbredstilstand. Annes indsigt og formidling kom til udtryk i lige så høj grad gennem konsultationerne med dialog om helbred og humør som det skete i afdækningen af mit hormonbillede, og hvordan det kunne tackles. Det gav en forståelse af, hvilken fase af livet jeg er på vej ind i, og hvordan jeg med levevis og kosttilskud kan forbedre min fysiske og mentale tilstand.
Jeg vil varmt anbefale andre mænd midt i livet til at drage nytte af Annes enestående viden og generøsitet til forståelse og bedre håndtering af sin krop og sind.
- Carsten, 58 år