top of page
Hvad er holistisk biomedicin

Holistisk biomedicin er en samlet betegnelse for en række holistiske behandlingsmetoder samt for en diagnosemetode, der i detaljer afdækker, hvilke belastninger der ligger bag et menneskes symptomer og lidelser.

Sygdom betragtes ikke på samme måde, som man vil betragte en maskine, der ikke fungerer som den burde, men som udtryk for ubalancer, der fortæller os, at vi ikke handler eller tænker hensigtsmæssigt for os selv og vores helbred.

Vejen til balance er derfor ikke kemisk reparation af enkeltdele, men en støtte til den helhed, som vi udgør.

Dette gælder fysisk, psykisk og spirituelt, således at de iboende evner til helhed og sunde funktioner genetableres.

Billede af Brooke Lark
Billede af Calum Lewis
Terapiformer indenfor Biomedicin

Indenfor biomedicinen anvendes en række støttende og specifikke terapier, der tilsammen udgør en helhed. Disse terapier er:

Støttende terapi

Nutrient terapi, der omfatter:  

 

  • Kost

  • Vitaminer/mineraler 

  • Aminosyrer

  • Enzymer

  • Essentielle Fedtsyrer
     

Alle næringsstoffer anvendes til at genopbygge organers og kirtlers funktionsevne, der i forbindelse med sygdom, mangelfuld eller skadelig kost og i perioder med stress er kommet ud af balance. Eksempelvis kan det nævnes, at en cigaret stjæler ca. 25 mg C-vit. ud af kroppen, og da netop C-vitaminet er essentielt for forsvars-systemet, kan rygning og efterfølgende mangel betyde større udsathed for infektioner og følgesygdomme heraf.


Når organismen skal afhjælpe sygdom og stress, behøver vi større mængder vitaminer og mineraler end normalt.  I disse situationer anvendes næringsstofferne bevidst som terapi.

Specifikke terapier

  • Immunterapi

  • Symbioseterapi

  • Drænering
     

Disse terapiformer anvendes bl.a. til afgiftning af tungmetaller og andre forgiftninger samt til bekæmpelse af infektioner:
Specielt kodede, homøopatiserede præparater kan fortælle forsvarssystemet, hvilke ”fjender” kroppen belastes af, og derpå bekæmpe og udrense dem.  I forbindelse med denne terapi anvendes bl.a. urtetinkturer til at skylle toksinerne ud af kroppen (såkaldt ”drænering”).

Organterapi – Biomedicinens “flagskib”

Homøopatiserede præparater til regeneration af organer og kirtler, som er blevet trætte eller delvist sat ud af funktion, f.eks. efter brug af p-piller eller anden form for kemisk medicin.  Også skrumpe-lever og mangelfuldt fungerende nyrer kan behandles med denne metode.  Meget ofte ses nedsat funktion af hormonkirtler efter langvarig stress, og her er denne terapi helt enestående effektiv.
Et andet område, hvor organterapi anvendes hyppigt, er ved autoimmune og allergiske tilstande, idet organterapi på immunsystemets områder kan lægge sådanne overreaktioner til ro.
Eftersom Immun- og Hormonsystemerne er de allervigtigste vogtere af vores helbred, er det ikke mærkeligt, at netop denne terapi form er vores absolutte yndling.

Biomedicinsk undersøgelse og diagnosticering

Den biomedicinske undersøgelse og diagnosticering foregår via et pc-baseret, elektromagnetisk måleudstyr, som scanner for alle former for belastninger og årsager til symptomer og sygdomme. ”Patienten” kobles til pc’systemet og indgår undervejs i testen i et samarbejde med terapeuten, der munder ud i en forståelse for sammenhængen i problematikken.   Dette betyder almindeligvis stor motivation og et godt behandlingsforløb.
Der kan dog også gennemføres en lige så effektiv biomedicinsk analyse på en hårtot, dersom vedkommende ikke kan være til stede.

Diagnose og behandling

Diagnose og behandling kan anvendes på alle typer sygdomme og problemstillinger, både fysiske og psykiske, og på alle aldre.  Behandlingsprogrammet vil altid være helt individuelt afstemt til den enkelte person, alle remedier testes ud individuelt og tåles derfor fuldt ud af vedkommende. Der er således ikke tale om kontra-indikationer indenfor Biomedicinen.  
Alle resultater trykkes ud i en journal, som gives til vedkommende, forsynet med forklaringer.
En re-test foretages normalt efter 5-6 uger, afhængigt af tilstanden og mulighederne.
 
En konsultation vil normalt tage ca. 2 timer.
Der kan dog også gennemføres en lige så effektiv biomedicinsk analyse på en hårtot, dersom vedkommende ikke kan være til stede.

Billede af Nia Ramirez
bottom of page